slide FRIVILLIGDAG AULUM

Nyt projekt i Frivilligcentret

IND I FÆLLESSKABET

web farve 170px

Frivilligcentrets nye projekt for ensomme ældre er støttet af TrygFonden.
Projektet går kort fortalt ud på at hjælpe ensomme ældre i eget hjem, som har svært ved at komme hjemmefra. Vi ønsker at skabe små lokale fællesskaber af disse ældre, hvor de oplever at være noget for hinanden, mens de mødes om fælles interesser lige der, hvor de bor.

Mange ældre føler sig ensomme og har svært ved at komme hjemmefra, så de kan deltage i de mange aktiviteter, der findes. Med projektet "ind i fællesskabet" vil vi forsøge at skabe nye fællesskaber lige der, hvor mennesker bor.

Vores mål er at danne små lokale fællesskaber, hvor mennesker kan mødes om fælles interesser. Det kan være mennesker, der mødes for at spille kort, drikke kaffe, se en tv-serie, gå en tur, lave håndarbejde eller noget helt andet.

Her kan du finde en kort projektbeskrivelse

De ældre, der henvender sig til os, vil vi først tage ud og besøge - til en snak om, hvad de interesserer sig for, og hvilke ting, de kunne tænke sig at lave sammen med andre. Ud fra disse besøg, er det vort håb, at vi kan føre mennesker sammen, som bor i nærheden af hinanden og kan få glæde af at mødes. Når grupperne dannes, vil vi de første gange lade en frivillig være med, men ret hurtigt er det tanken, at de små grupper kan stå på egne ben.

Her i efteråret 2017 starter vi op i den østlige del af Herning by samt i Aulum. Vort mål er i løbet af de tre år, projektet varer, at nå rundt i hele Herning Kommune. Hvis du - eller en, du kender - tror, du kunne få glæde af dette tilbud, er du meget velkommen til at henvende dig til projektleder Kurt Jeppesen. Vi håber rigtig meget på, at de ældre, der trænger til denne hjælp kan få kendskab til tilbuddet, så tak til enhver, der bringer budskabet videre i deres netværk.

Hvis du er over 70 år, bor i Herning Kommune og har lyst til at være med i projektet, så kan du udfylde og indsende skemaet her - så vil du blive kontaktet:

UDFYLD KONTAKT-SKEMA

 

LÆS NYHEDSBREVET - DECEMBER 2017

Naturligvis får vi god brug for frivillige, så hvis du har lyst til at være med i projektet, er du også meget velkommen til at henvende dig. Du kan se et par job-beskrivelser her, men du må selvfølgelig også meget gerne kontakte projektlederen og få en snak om, hvad du har lyst til at byde ind med.

Vi mangler frivillige til besøg og samtaler

Vi søger frivillige støttepersoner, der kan hjælpe grupper i gang

 

 

KONTAKT PROJEKTLEDER
Kurt Kleon Jeppesen
kurt@fcherning.dk
5216 7976

 

Klik på billedet her for at se den fine omtale i Herning Bladet d. 15. november:

billede Herning Bladet

 

 

OM FRIVILLIGCENTER HERNING


Frivilligcenter Herning er en paraplyorganisation for frivillige, sociale foreninger i Herning Kommune.

Vi har omkring 90 medlemsforeninger, som vi hjælper på forskellige måder.

Samtidig er vi en slags arbejdsformidling for frivilligt arbejde, hvor vi formidler kontakt mellem foreninger og frivillige.

  

LÆS MERE

BLIV FRIVILLIG


Har du lyst til at gøre noget for andre? Vil du gerne ind i et fællesskab med andre, hvor I sammen gør en forskel?

Vi tilbyder dig en samtale, hvor du kan blive klogere på mulighederne i den frivillige verden

Bliv frivillig og få en udfordring mens du hjælper andre, indgår i spændende fællesskaber og opnår venskaber for livet.

  

LÆS MERE