Projektets formål er at implementere frivillighed på sociale tilbud i Herning Kommune og ad den vej skabe mere nærvær, større kontaktflader og mere livskvalitet for borgerne på disse institutioner.
Projektet har derfor et vigtigt fokus på samarbejdet mellem civilsamfund og kommune.
Projektet skal udvikle metoder, der kan bygge broer og bane vejen for, at borgerne kommer ud og deltager i aktiviteter og fællesskaber uden for deres sociale tilbud, og at frivillige kommer ind på tilbuddene og deltager i og faciliterer aktiviteter her. Målet er, at projektet skal omfatte 200-250 borgere på de sociale tilbud i Herning Kommune.
Projektets målgruppe er borgere med udviklingshæmning, borgere tilknyttet autismeområdet og borgere tilknyttet socialpsykiatrien. De frivillige vil være borgere fra de omkringliggende boligområder (nabofrivillige), studerende, efterlønnere/aktive ældre samt deres pårørende. Målet er, at 60-100 frivillige skal indgå i projektet.
Projektet gennemføres af Frivilligcenter Herning i samarbejde med Herning Kommunes Afdeling for Handicap og Psykiatri.
MÅLGRUPPE
Borgere med udviklingshæmning, borgere tilknyttet autismeområdet og borgere tilknyttet socialpsykiatrien
STØTTET AF:
VELUX FONDEN
PROJEKTPARTNERE:
Frivilligcenter Herning i samarbejde med Herning Kommunes Afdeling for Handicap og Psykiatri.
PROJEKTTYPE
Metodeudviklingsprojekt
KOMMUNER
Herning