Besøgstjenesten i Lind v/ Rind og Kollund sogne

Trods det at vi bor i en by og et sogn, hvor der bindes bånd mellem folk i mange forskellige sammenhænge er her alligevel brug for, at vi drager omsorg for nogle, der er specielt udsatte. Det kan vi gøre på mange forskellige måder. Nogle er fysisk eller psykisk handicappede og har derfor svært ved at forlade deres hjem alene. Andre har mistet den, de delte liv sammen med og har derfor ikke længere så let ved at vedligeholde relationer til andre mennesker. Det kan resultere i ensomhed og brug for hjælp til at komme i kontakt med andre. Her er besøgsvennen en stor hjælp.

Vi prøver i besøgstjenesten at se på, hvilke interesser besøgsven og besøgsvært hver især har. Det betyder, at besøget kan blive til glæde og gavn for både besøgsvært og besøgsven. Udgangspunktet er, at der kommer en forbi en gang om ugen i en time, og det eneste, man skal, er at være sammen.

Hvis du gerne vil være besøgsvært eller kender en, som ville have glæde af at få besøg, er du altid velkommen til at henvende dig til en af sognepræsterne eller til kirke- og kulturmedarbejderen.

Kunne du tænke dig at blive besøgsven, må du også gerne henvende dig.

Contact

  • Anders Frank
  • 23 20 23 13
  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Besøgstjenesten i Lind v/ Rind og Kollund sogne

Fredensgade 14  •  7400 Herning, Danmark  •  Tlf: 31 57 56 01  • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  •  privatlivspolitik