For at kunne hjælpe andre, skal du kunne sætte dig i deres sted
Af Joan Frøkiær
Sådan lyder et Søren Kierkegaard-citat omsat til nutidssprog anno 2020, og det er netop pejlemærket for Leo Lund-Jensen i hans arbejde som frivillig økonomisk rådgiver i Dansk Folkehjælp. Et langt arbejdsliv i den finansielle sektor og hos Skat er blevet afløst af et frivilligjob, hvor han rådgiver borgere, hvis økonomi er blevet kaotisk og uoverskuelig.
Den barske virkelighed for folk, hvis økonomi ligger i grus med store konsekvenser for både hverdag og familieliv, er rykket ind i Leo Lund-Jensens liv. ”Vi tilbyder hjælp og rådgivning til borgere i økonomisk uføre og med lav indkomst. De skal selv henvende sig og være motiverede for at komme til et møde. Fra mit lange arbejdsliv har jeg kompetencer og ressourcer, som andre kan gøre brug af, og det giver mig noget, at andre har behov for og glæde af dette. Jeg brænder for opgaven og synes, jeg giver noget, men også at jeg får noget. Folk er meget flinke til at give tilbagemeldinger om, at de har fået god hjælp, og sådan en god respons og anerkendelse for det, man bruger tid og energi på, spiller en væsentlig rolle for mig,” forklarer Leo Lund-Jensen.
Det frivillige arbejde som økonomiske rådgiver gik han ind i for 3 1/2 år siden og så, at det kunne være en fin overgang, når han afsluttede sit arbejdsliv. Sammen med 5-6 andre rådgivere udgør han en gruppe, hvori han har den koordinerende rolle, idet de andre stadig er på arbejdsmarkedet. De frivillige har forskellige baggrunde, kompetencer og menneskelige tilgange som fx bogholdere, kunderådgivere i banker, revisorer. ”Qua min uddannelse og mine kompetencer fra mit arbejde føler jeg, at jeg kan lave et kvalificeret arbejde, fordi jeg har det på rygraden. Dem, jeg har beskæftiget mig med i mit arbejdsliv, har flydt ovenpå økonomisk og har gjort brug af revisorer, advokater og banker, så det har været mit virkefelt. I mit frivillige arbejde er borgerens midler små, og det handler om at få enderne til at nå sammen. I de 3 1/2 år, hvor jeg har været med, har vi set en betragtelig stigning. Det første år havde vi 5-8 sager, men nu har vi godt 50 nyregistrerede sager om året, så vi kunne sagtens bruge flere rådgivere. Den første kontakt med borgeren tager jeg mig af, og jeg har ca. 100 kontakter om året, da de godt kan dukke op igen. Jeg bruger mellem 5 og 15 timer om ugen på mit frivillige arbejde og kan selv tilrettelægge tiden,” uddyber Leo Lund-Jensen.
Fra kaos til ”Kurs fremad”
Ofte googler folk ”økonomisk rådgivning” på nettet, hvor Dansk Folkehjælp ret hurtigt dukker op, og man kan finde telefonnummeret til landsorganisationen. Her bliver man kort interviewet om, hvad problemet helt overordnet er, man afgiver telefonnummer og mailadresse, hvorefter Leo Lund-Jensen kan gå ind og kontakte folk. En del sager starter også via kontakt med formanden for Dansk Folkehjælp i Herning, Bodil Markmøller, som har mange kontakter bl.a. i kommunalt regi og er en kendt person i Herning. ”Det sker også, at borgere ringer direkte til mig, fordi det går fra mund til mund via nogle, som jeg har haft kontakt med,” fortæller Leo Lund-Jensen.
”Når jeg har talt med borgeren, sender jeg et referat af vores samtale og skitserer problemstillingen samt indikerer en løsningsvej. Desuden opregner jeg de ting, som vi skal have for at underbygge tingene og for at komme videre. Her står nogle af, hvis motivationen ikke er til stede. Efterfølgende sender jeg altid en mail eller en sms, og sker der ikke mere, afsluttes sagen. Så sker der ofte det, at sagen efter tre måneder kommer på bordet på ny, hvorefter der er basis for et nyt møde. Det er jo lidt grænseoverskridende. Tit græder personen i telefonsamtalen og siger: ”Jeg er flov over det, ked af det og vred.” Man får hele følelsesrækken og samtidig historien om, hvorfor de er landet der, og den baggrund er god af have med for at få et nuanceret billede af, hvad man har med at gøre. Det er tit som en knap, hvor det vælter ud, og det, synes jeg, er glimrende. Det er befriende at kunne fortælle det til en, som ikke er fordømmende over de måske dumme eller fjollede ting, de har gjort. Det handler om at få et billede af, hvor de er nu, hvordan de er kommet dertil og hvor de gerne vil hen.”
Til selve rådgivningsmødet er der altid to rådgivere til stede, som inden mødet har afstemt, hvad de vil rådgive om. Ifølge Leo Lund-Jensen er det en stor fordel, da det øger signalværdien og kvaliteten. De bruger hinanden som sparringspartnere, og der kan komme ting frem på mødet, som den ene er bedre til at håndtere end den anden. ”Noget kan se ret broget ud, når det hele er brændt sammen, og vi skal jo videre derfra, selv om det ikke er helt entydigt, hvad man skal gøre. Vi kaster nogle scenarier på bordet og siger: ”Du kan vælge at gøre sådan eller sådan. Konsekvenserne af det ene er sådan og af det andet sådan.” Folk skal kunne se sig selv i det. Systemet lægger op til ét møde, men det er ikke ualmindeligt, at folk gerne vil have et efterfølgende møde. Det kan også være en livline, og de får min mail og mit telefonnummer, så de kan kontakte mig.”
At være i borgerens brændpunkt
Frivillighed og indflydelse
Frivilligt arbejde er langt fra nyt og ukendt land for Leo Lund-Jensen. Han har især brugt sin tid og energi i FOF Nordvestjylland, hvor han er formand, har siddet i hovedbestyrelsen og har undervist. Desuden har han været aktiv i kommunalpolitik, er interesseret i landspolitik og fungerer nu også formand for ejerforeningen, hvor han er bosat. ”Der, hvor jeg er, vil jeg gerne have indflydelse på tingene. Frivillighed kan noget specielt og er med til at give en ny dimension på tingene. Det, synes jeg, er spændende at være i. Nogle falder gennem nettet, og når man får historien, ser jeg, at nogle bestemt ikke har haft nemme vilkår. Jeg stiller åbne spørgsmål, men ofte kører folk helt tilbage til barndommen. Jeg tror, jeg får en sandfærdig historie. Det giver mening, at de mennesker får en hånd,” slutter Leo Lund-Jensen.
