Frivilligcenter Herning holder sommerferie i uge 28, 29 og 30   -   fra 7. - 30. juli

Foreninger

Frivilligcenter Herning vil gerne gøre det lettere og sjovere at være social forening i Herning. Vi er her for at hjælpe foreninger - og for at hjælpe frivillige med at finde det helt rigtige "job". Her kan du læse lidt om, hvad vi tilbyder jer som forening:

Mødelokaler:
Vi har 6 forskellige mødelokaler, af vidt forskellig størrelse. Lokalerne er til fri afbenyttelse, blot de bookes i forvejen. Dog har vi nogle retningslinjer for, hvornår man kan begynde at booke lokaler for den kommende periode, mest for at sikre at alle foreninger har mulighed for at byde ind på lige fod. Se en oversigt over vore mødelokaler HER

Kopikonto: 
Vi tilbyder foreninger og andre en kopikonto. I får jeres egen konto, så I kan kopiere, når det passer jer - både i sorthvid og farver - og så sender vi en regning på jeres forbrug. Så slipper I for at bruge jeres private printerpatroner på det frivillige arbejde. Se vore priser HER

Hjælp til layout af plakater og foldere
En af vore ansatte er uddannet grafiker. Han hjælper jer gerne med at få lavet en folder eller plakat, som kan få jeres budskab ud.
Vi kan skrive ud i mange størrelser - og hvis en folder skal foldes, klarer vores maskine naturligvis også det.

Hjælp til vedtægter og ansøgninger
Vi hjælper gerne nystartede foreninger med at få formuleret foreningens vedtægter på en måde, så de kan blive godkendt som forening ved Herning Kommune. Er der behov for det, kan det foregå på engelsk - hvor vi så er behjælpelige med at få udformet en dansk version, der svarer til.

Vi hjælper også gerne foreninger med at finde vej i junglen af ansøgninger om midler til fonde, kommune m.fl.

 

Ordensregler 2015 - retningslinjer for brug af centrets lokaler m.m.

OM FRIVILLIGCENTER HERNING


Frivilligcenter Herning er en paraplyorganisation for frivillige, sociale foreninger i Herning Kommune.

Vi har omkring 90 medlemsforeninger, som vi hjælper på forskellige måder.

Samtidig er vi en slags arbejdsformidling for frivilligt arbejde, hvor vi formidler kontakt mellem foreninger og frivillige.

  

LÆS MERE

BLIV FRIVILLIG


Har du lyst til at gøre noget for andre? Vil du gerne ind i et fællesskab med andre, hvor I sammen gør en forskel?

Vi tilbyder dig en samtale, hvor du kan blive klogere på mulighederne i den frivillige verden

Bliv frivillig og få en udfordring mens du hjælper andre, indgår i spændende fællesskaber og opnår venskaber for livet.

  

LÆS MERE